Dokumenation af Ventilationsvinduet ift. til BE15

04. april 2017

Til boliger og bygninger, hvor der kræves en energiattest baseret på en BE15 energiberegning eller lignende, er det nu muligt at få fuld dokumentation på et Ventilationsvindue.

At ventilere en bygning giver altid et varmetab. Køle/varmebehovet ved at anvende Ventilationsvinduet er markant lavere end standardvinduer. Kølebehovet reduceres yderligere ved at placere persienner i mellemrummet mellem yderste og inderste rude.

Den energi der spares ved at den friske luft ledes gennem vindueskonstruktionen og forvarmes gennem varmetabet på den inderste rude og solens påvirkning af vindueskonstruktionen er markant og bidrager til at bygningen kan overholde kravene til et samlet lavt energiforbrug. I forhold til 3-lags termoruder ligger energiforbruget på Ventilationsvinduet typisk 6-14% lavere. Det er vigtigt at den effekt kan indregnes i energiberegningerne.

Til boliger og bygninger, hvor der kræves en energiattest baseret på en BE15 energiberegning eller lignende er det nu muligt at få fuld dokumentation på et Ventilationsvinduet. Sammen med Aalborg Universitet har vi udviklet en metode til beregning af dynamiske u-værdier, som kan tastes ind i BE15 samme sted som man taster normale u-værdier ind. Den dynamiske U-værdi beregnes til hvert byggeprojekt i programmet som tager højde for vinduets konstruktion, de krævede luftmængder gennem vinduer og deres position i facaden. Hvert Ventilationsvindue får dermed en beregnet dynamisk U-værdi der kan tastes ind i BE15 sammen med bygningens øvrige data. Dermed indregnes indirekte det energitilskud, som Ventilationsvinduet er testet til at give. Skemaet til beregningen af den dynamiske U-værdi vedlægges BE15 beregningen som dokumentation til projektet.

Beregning af dynamisk U-værdi til Ventilationsvinduet er pt. ikke tilgængelig på hjemmesiden, men udføres af Horn Group uden beregning fra sag til sag. Forventes tilgængelig på hjemmesiden ca. 1.7.2017.