Ventilationsvinduet åbner kontor i Brande

Det sunde indeklima er vigtigere end nogensinde før. Derfor har vi åbnet et nyt kontor i Midtjylland.

25. marts 2020

I en tid hvor danskerne lader til at bruge flere timer indendørs end nogensinde før, sætter vi endnu mere fokus på at sikre dem verdens sundeste indeklima. Derfor har vi åbnet et nyt kontor midt i Brande. Her er vi tæt på nogle af de største aktører i den danske byggebranche og får plads til at udvide med flere medarbejdere, som kan hjælpe med at rådgive om vores løsninger.

Jens Bo Nielsen, der er partner i Horn Group, er vores første mand på kontoret i kontorfællesskabet StartUp Brande. Her får vi gode rammer til at tage imod til kundemøder og et godt fællesskab med andre af byens små virksomheder. Læs mere om rammerne i Brande Bladets artikel (på side 13).